NATURFORENINGEN FOR NEJEDE OG OMEGN
  • Hjem
  • Nyheder
  • Foreningen
    • Formål
    • Vedtægter
  • Kontakt
  • Meld dig ind
  • Papirer og foto
    • NNO's folder
    • Referater
    • Presse
    • Regionsrådet
    • Grusgrav
    • foto
Høringssvar fra NNO vedr. TSG´s ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Tulstrup 

Til Region H

TSG ansøger om en 10 årig forlængelse af tilladelse til råstofindvinding af max 70.000 m3 sand, grus og ler samt tilladelse til indvinding ned til 15 m under grundvandsspejlet.
Der har i området mellem Tulstrup og Møllehøjvej været aktiv råstofindvinding siden 1970’erne,  med alle de gener dette medfører for hele nærområdets beboere – både direkte i forhold til støj, støv og rystelser og indirekte i forhold til den massive lastbilstrafik råstofindvindingen medfører, og ikke mindst områdets dyreliv, der tæller flere truede arter som f.eks rød glente og løgfrøer.

NNO mener ikke, at der skal gives endnu en gravetilladelse. NNO finder, at området har været stærkt belastet i flere årtier og at det må slutte nu. 

NNO vil argumentere for dette med baggrund i Hillerød Kommunes landsskabsanalyse, bekymring over vores grundvandsressource, støjgener, råstofkvaliteten,  belastningsgraden af vejnettet i området, påvirkning af dyrelivet og ikke mindst på baggrund af, at indvinder igennem de sidste 10-
15 år gentagne gange har haft aktiviteter i grusgraven, uden de fornødne tilladelser dertil og som pt. er politianmeldt af Hillerød kommune, fordi de ikke overholder et kommunalt påbud.

Landskabskarakteranalysen

Området er beskrevet i Hillerød Kommunes landskabsanalyse og alene på baggrund af denne mener vi ikke, at det kan accepteres at grusgravningen skal forsætte.

” Sårbarhedsvurdering

Landskabskarakterområdet generelt Landskabet er specielt sårbart over for store elementer og enheder, som f.eks. store markenheder, store vindmøller og store bygninger. Det småbakkede landskab er sårbart overfor anlæg, der er i stor skala, da de vil være ude af proportion med karakterområdets elementer og 
enheder som er i små- til middel skala”.

Særligt sårbare delområder

”Området nord, øst og vest for Nejede er særligt sårbart overfor skovrejsning, beplantninger på bakkerne, tekniske anlæg, sammenlægning af marker, og større ændringer af de karakteristiske firlængede gårde som findes i området. ”

https://www.hillerod.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/byggesagsbehandling/byggeri-i-landzone/landskabskarakteranalyse/

 

Høringssvar fra NNO vedr. TSG´s ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Tulstrup 

Grusgrav, Møllehøjvej 4, 3400 Hillerød 01.02.2016

NNO er af den opfattelse, at TSG i det nuværende råstofindvindingsområde beliggende Møllehøjvej 4, 3400 Hillerød har haft tilstrækkelig tid til at færdiggrave området, da TSG har haft to tiårige gravetilladelser til området, der begge forudsætter, at området færdiggraves inden for den periode. 

Vi undrer os samtidig over denne nye ansøgning, da TSG i forbindelse med sin ansøgning om tilladelse til råstofindvinding Nejedevej 22-24 oplyser til Hillerød Kommune, at ”der i grusgraven Møllehøjvej ikke er mere sandfyld og at den forventes færdiggravet i september 2016”.

NNO foreslår derfor, at TSG maksimalt får en et årig periode til at færdiggrave grusgraven og reetablere området.

Råstofkvalitet

I ansøgningens pkt. 5 Angivelse af dato/viden om forekomst, der sandsynliggør råstofforekomstens mængde og kvalitet på ansøgte område, angives det, at der er foretaget råstofboringer i 1985 til 6-9 meter under terræn, der påviser forekomster af bl.a. sand og blåler. 

Disse undersøgelser giver derfor ingen indikationer på, hvorvidt der findes forekomster under grundvandsspejlet eller kvaliteten af eventuelle forekomster. 
Iflg. GEUS ”Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region H 2007/68 fra 2007 side 16, defineres: ”Råstofkvaliteten: råstofenheden består af gruset sand, grusprocenten ligger på 10-15 % og materialet bliver brugt som bundsikringsgrus og fyld”. 

NNO ønsker, at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne kvalitet berettiger en ny, tiårig tilladelse eller om disse råstoffer med fordel kunne indvindes andre steder.

Grundvand

TSG ansøger om tilladelse til indvinding ned til 15 m under grundvandspejlet. COWI rapporten fra 2014, hvor Tulstrup Grusgrav er undersøgt, viser at:

 Der er detekteret pesticider og /eller nedbrydningsprodukter i begge graversøer samt i den lille udledningssø.
 Kloridindholdet er højest i den meget lille sø ved udledningen.
 Godkendte pesticider er kun fundet i udledningsøen (glyphosat og glyphosat-nedbrydningsproduktet AMPA)
 Alle stoffer fundet i gravesøerne er nedbrydningsprodukter af ikke godkendte midler og vurderes derfor at være grundvandsbårne.
 På baggrund af denne undersøgelse vurderes der ikke at være tilløb af pesticidholdigt overfladevand til råstofsøerne. 

Kilde: Raastof-grundvand Fase_2_rapport.pdf. Cowi november 2014.

NNO finder det bekymrende, at der findes alle disse fremmede stoffer i vores grundvand og mener, at der kan være andre forureningskilder i en grusgrav end pesticider og olieudslip, som der er målt for i denne undersøgelse, der kan være en trussel mod grundvandet. Disse trusler kunne dels komme fra de mange, forskelligartede materialer, der aflæsses direkte på jorden (asfalt, knust Høringssvar fra NNO vedr. TSG´s ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Tulstrup Grusgrav, Møllehøjvej 4, 3400 Hillerød 01.02.2016 beton og byggematerialer, asbest, vejsalt, jorddeponi) der er foregået, uden at virksomheden har tilladelse til dette og derved formentlig uden at der foretages rapportering og myndighedskontrol af forureningsgraden, og dels muligheden for en luftbåren forurening. 

NNO mener ikke, at det er forsvarligt, at et så stort område skal stå ”åbent” helt ned til grundvandsniveau og ønsker at Region H stiller krav om, at områderne færdiggraves og reetableres løbende, således at mindst mulige områder er åbne for en eventuel forurening af grundvandet. 

NNO ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at hele det område, som denne tilladelse gælder, er betegnet som særligt drikkevandsområde med væsentlige drikkevandsinteresser iflg. Danmarks Miljøportal, og der bør derfor tages særligt hensyn til vores fremtidige drikkevandsressourcer.

NNO mener, at virksomheden tilsyneladende har gravet under grundvandsspejlet over en periode, uden at have tilladelse til dette. 
I 2005 angiver indvinder i ansøgningen om råstofindvindingstilladelse, at der ønskes tilladelse til at grave 15 m under grundvandsspejl, som i den sydlige del af området. 

D. 07.06.2005 gør Københavns Energi indsigelse mod TSG’s ansøgning om tilladelse til at grave under grundvandsspejl og d. 09.06 2005 påklager Alsønderup Vandværk TSG’s ansøgning om tilladelse til at grave under grundvandsspejl. 

D. 22.06.2006 svarer Frederiksborg Amt Naturklagenævnet, at der IKKE er udarbejdet en grave og efterbehandlingsplan, hvor der må graves under grundvandsspejlet. Iflg. Grave og efterbehandlingsplan fra 14.07.1995 må der kun graves til et niveau én meter over grundvandsspejl. Dette suppleret med tilgængelige luftfoto fra COWI fra 1999 til 2005 dokumenterer denne påstand. 

Støj

Området har igennem flere år været påvirket af voldsomme støjgener, der har kunnet høres i mere end en kilometers afstand. Der er klaget gentagne gange til både Hillerød Kommune og Region H. Standard svaret fra TSG er, at de overholder gældende støjregler. Dette anføres desuden i ansøgningen og anføres i VVM screeningen. Hillerød kommune orienterede d. 27.03.2014 NNO næstformand Desirée Grandjean om, at ” virksomheden har fået besked på at få 
udarbejdet en ny støjberegning. Vi har gentagne gange bedt om aktindsigt i denne, uden held. 

NNO kræver, at der udarbejdes støjberegninger for virksomhedens aktiviteter, samt at der føres struktureret tilsyn og kontrol med, at støjgrænserne overholdes. 

Efterbehandlingsplan

Høringssvar fra NNO vedr. TSG´s ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Tulstrup Grusgrav, Møllehøjvej 4, 3400 Hillerød 01.02.2016
Vi ønsker en grave og efterbehandlingsplan, hvor der sættes dato og år på, hvornår hver enkelt fase er færdiggravet og efterbehandlet, således at området efterhånden får fred til at reetablere sig i forhold til flora og fauna. 

NNO glæder sig over at Regionen, iflg. referat fra møde mellem Region H og TSG og rådgivere d. 29.08.2014, ”har oplyst, at der i forbindelse med ny ansøgning skal forventes, at der stilles krav om en mere detaljeret grave- og efterbehandlingsplan end den nuværende. Herunder også krav om at efterbehandlingen sker løbende således, at hele det tilladte areal ikke er åbent på samme tid”.

Ved gennemgang af reetableringsplanen i ansøgningen undres vi over, at man ønsker at reetablere Fase 4 sidst, da dette område bl.a. omfatter den oprindelige matrikel 16 (senere ommatrikuleret til matrikel 50). Her blev virksomheden d. 13.6.2001 iflg. J.nr. 8-70-3-219-1-97 orienteret om ”at 
tilladelsen til at indvinde sand og grus er udløbet og arealet skal efterbehandles. De skal derfor afvikle det færdigvarelager, der ligger på denne matrikel og efterbehandle arealet. Der må således ikke tilføres nye materialer til denne matrikel”. Af deklarationen for gravetilladelsen (19.05.1995-2005) stk. 1 fremgår det at ”Efterbehandlingsarbejdet skal være afsluttet inden 1 år efter gravningen ophør”. 

Dette er, efter NNO’s overbevisning et eksempel på, at virksomheden ikke overholder de i tilladelsen udstukne retningslinjer. Det skal samtidig nævnes, at en stor del af dette område ligger helt tæt på de nærmeste naboer og benyttes i dag til oplag af diverse materialer, med store gener til følge for de omkringboende, på trods af at virksomheden er blevet påbudt at fjerne disse af Hillerød Kommune senest oktober 2015.

Iflg. Region H’s anmodning om supplerende oplysninger 11.06. 2015 anføres det, at: 
”Efterbehandlingsplanen skal suppleres med et kort, som i højere grad illustrerer, hvorledes landskabet vil tage sig ud, efter endt indvinding(højdekurver, søer, stier, beplantning, osv.)"

NNO mener, at det bør være et krav, at dette kort skal være en del af efterbehandlingsplanen med dato og år for, hvornår det står færdigt som rekreativt område til offentligt brug. NNO ønsker ligeledes, at der laves en skriftlig aftale om hvem området kommer til at tilhøre, efter endt råstofudvinding. Vil Hillerød Kommune ekspropriere området og derved sikre, at det bliver tilgængeligt for offentligheden eller hvordan tænker Region H og Hillerød kommune det 
organiseret? § 3 områder og Bilag 4 arterDet fremgår af råstofindvindingstilladelsen 2005 fra Teknik og Miljø i Frederiksborg Amt, at:

”Ejendommen ligger i et område med flere gamle grusgravssøer, i flere af disse søer er der bestande af løgfrøer. Efterbehandlingsplanen skal derfor udarbejdes, så muligheden for at bestanden af løgfrøer kan indvandre til de nye søer bliver så optimal som mulig”.  

Høringssvar fra NNO vedr. TSG´s ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Tulstrup Grusgrav, Møllehøjvej 4, 3400 Hillerød 01.02.2016

I VVM screeningen angiver TSG, at der ikke er registreret artsfund jf. Danmarks miljøportal.  Vi frygter, at løgfrøens tilstedeværelse er truet af og måske endda ophørt ved, at søerne forstyrres og plumres til, når vandet fra områdets søer bruges til at fjerne støvgener, og når der tilføres oppumpet grundvand og sedimenter fra en sø til en §3 mose, jf. tilsyn fra Region H d.23.01.2015, hvor dette blev bemærket.

 I tilfældet at der ikke længere findes løgfrøer i området, må dette betegnes som et stort tab og et brud på EU’s beskyttelsesdirektiv, der bl.a. indeholder et ”forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og situationer, hvor forstyrrelser har skadelig virkning for arten eller bestanden” Regler om beskyttelse af bilag 4-arter.

Vejnet og trafik 

Hele områdets vejnet bærer præg af den massive belastning der er med lastbilerne. Vejkanterne er hullede og opkørte mindst i omkring en meter på begge sider af Nejedevej, Møllerisvej, Nordhøjvej.

Der er daglige fortællinger om farlige situationer, hvor personbiler møder lastbiler på vejnettet, der er for smalt til dette, samt situationer, hvor biler møder lastbiler i modsat kørebane, fordi lastbilerne skal bruge pladser til at svinge ind til grusgraven.  

Flere af områdets beboere føler sig utrygge, når de skal færdes på vejene i bil – og kun få tør cykle, gå eller løbe på vejnettet på grund af den massive lastbil trafikbelastning.
NNO finder det betænkeligt, at et firma, der over en lang periode har opereret uden nødvendige tilladelser og som ignorerer en politianmeldelse fra Hillerød Kommune og forsætter deres ulovlige aktivitet, kan få endnu en tilladelse til råstofindvinding. 

På Naturforeningen for Nejede og Omegns vegne

Formand

 Søs Peck Bundgaard
Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.
  • Hjem
  • Nyheder
  • Foreningen
    • Formål
    • Vedtægter
  • Kontakt
  • Meld dig ind
  • Papirer og foto
    • NNO's folder
    • Referater
    • Presse
    • Regionsrådet
    • Grusgrav
    • foto